< tilbage 02-02-2016 - 06:00

Opdatering: katteslagsmål

Kan du mon huske Guffy med det store skuldersår.. Se de nye billeder taget knap 5 år efter :-)!

Status idag, 2016:


Guffy er idag ca. 11½ år gammel og er stadig en flot kat. Han fungerer helt uden mén og har fuld funktion af venstre forben. Der er ingen bare pletter i pelsen.

Hvis nogen tænker, at det er sjovt, at han sidder med et løftet højre forben, så er det rigtigt. Han kom denne gang til klinikken med et sår på højre forpote. Billedet er taget lige efter et potebad.

Selvom man er over 11 år gammel, kan man sagtens stadig forsvare sit territorie :-)!


Nedenstående er beskrivelsen af besøget på klinikken i 2011:


En mandag kom der en kat til klinikken og blev præsenteret med en rift ved det ene forben. Katten var rigtig flink, men vi besluttede os hurtigt for at katten skulle bedøves og såret, riften skulle sys sammen.

Det viste sig, at der var meget hud omkring riften der var afstødt, altså simpelthen visnet sandsynligvis pga. tryk fra en byld tidligere i forløbet. Så det endte med vi måtte fjerne en hel del hud. Da vi havde renset såret vidste det sig og være 10 x 10 cm bredt.

Vi lagde 2 dræn i og syede det sammen. Ejeren fik af vide at der var et stort træk på såret og at der var mulighed for at det kunne springe op. Vi anbefalede at den skulle være inde indtil den havde fået fjernet stingene.

Katten kom til første kontrol 3 dage efter for at få fjernet dræn. Såret var begyndt at hele og var ikke sprunget op. Drænene blev fjernet, uden bedøvelse, uden problemer. Til anden kontrol efter yderligere en uge var såret fint og 90% tørt og kun lidt væskende. En grim skade som endte godt.

 

<