Indlæggelse/operation



Dyr der kommer til planlagte operationer eller indlæggelser bliver som udgangspunkt afleveret mellem kl. 8 og 9.
Hvis dyret skal komme fastende, betyder det at det ikke må få mad fra kl. 24 aftenen inden, altså ingen morgenmad, men gerne vand.
Hunde bør have fået en god luftetur, så de ikke ligger og er trængende før eller efter bedøvelsen. De vil dog naturligvis blive luftet ved behov, når de er vågne nok.


Inden enhver bedøvelse bliver dyret vejet, lyttet på hjerte og lunger, tjekket slimhinder, puls osv.
Vi bruger inhalationsanæstesi til de fleste operationer, og dyrene er altid nøje overvåget af en veterinærsygeplejerske hele vejen.




Under opvågningen, og mens der ventes på at dyret er klar til at blive hentet, tager vi naturligvis også hensyn til det enkelte dyrs behov. Nogle ligger lige så fredeligt og kommer til sig selv i ro og mag i buret de var i inden bedøvelsen, mens andre har behov for at sidde hos personalet, og det får de naturligvis lov til.