< Tilbage

Lopper / flåter21-03-2012 - 13:07

Læs mere om de forskellige loppe- og flåt midler som vi fører i klinikken

 

Loppesæson?

 

Det er en udbredt misforståelse, at det er loppesæson i sommermånederne. I dag hvor husdyr bor indendørs, og hvor loppen kan fuldføre sin livscyklus hele året, gælder den traditionelle opfattelse af loppesæsonen ikke længere. Indendørs er det loppesæson hele året.

 

Loppecheck

 

Loppens ekskrementer findes i pelsen som små flager af størknet blod. Når pelsen bliver redt igennem med en tættekam over et stykke vådt, hvidt papir eller vat, falder ekskrementerne ned og bliver til rødbrune pletter.

 

Loppeallergi

 

Det er vigtigt, at vi som hundeejere er omhyggelige med loppeforebyggelse. Risikoen for at få loppeallergi er størst, hvis man ikke bruger en effektiv loppebekæmpelse, allerede inden hunden får lopper. Hvis din hund ikke får nogen loppebid, udsættes den aldrig for loppespyt, som er den væsentligste årsag til den allergiske reaktion.

 

Loppeallergi opstår, fordi lopper suger blod på hunden. Loppens spyt nedbryder vævet omkring loppebidet og forhindrer blodet i at størkne her. Loppespyttet giver en reaktion, der minder om et myggestik.

 

Symptomerne på loppeallergi kan være kløe, rødme og hævelse af huden, hårtab og sårskorper.
Din dyrlæge kan stille diagnosen loppeallergi, hvis hunden udviser ovennævnte symptomer, og man finder levende lopper eller loppeekskrementer. En sikker diagnose kræver enten en priktest, hvor dyrlægen sprøjter loppe-antigen ind i huden på hunden, eller en blodprøve, hvor indholdet af bestemte antistoffer måles.

 

Behandling af loppeallergi kan være kløestillende medicin samt antibiotika, hvis den allergiske reaktion ledsages af en hudbetændelse.

 

Alle racer er udsatte for at få loppeallergi.

 

Hunde med loppeallergi er ofte multiallergikere og kan i forbindelse med akut loppeallergi få symptomer på andre typer af allergi, f.eks. foderintolerance

 

Et enkelt loppebid er nok til at udløse en reaktion, hvis din hund er loppeallergiker.

 

Andre ulemper ved loppebid

 

Lopper kan overføre bændelorm

 

Både dyr og omgivelser skal behandles mod lopper, hvis der eksisterer et akut loppeproblem i hjemmet. Bliver mennesker bidt, er der typisk mange lopper i huset. Husk at overholde eventuelle advarsler på etiketterne.

 

Behandling

 

I dag kan man heldigvis relativt let blive loppe fri. Der findes mange forskellige loppeprodukter. Her er en gennemgang af de produkter vi fører på klinikken.

 

 
FrontlineCombo Vet. til kat:

 

Frontline virker både forebyggende og behandlende mod lopper i 5 uger for kat. Frontline virker ligeledes mod flåter, hvor det virker forebyggende i op til 4 uger for hund. Frontline findes som pipetter til at dryppe i nakken og spray til at spraye hele dyret. Frontline optages i hudens talgkirtler og slår lopperne ihjel inden for et døgn – dvs. inden de kan nå at lægge æg. Lopperne behøver ikke at bide for at blive dræbt, da Frontline virker ved kontakt. Samtidig hæmmer Frontline udviklingen af umodne loppe stadier.

 

Bayvantic Vet. til hund:

 

Bayvantic virker både forbyggende og behandlende mod lopper, flåter og lus i 4 uger og imod myg i 2-4 uger. Lopperne behøver ikke at bide for at blive dræbt, da Bayvantic virker ved kontakt. Bayvantic findes som pipetter til at dryppe i nakken.

 

Program Vet. til hund og kat:

 

Program virker forbyggende mod lopper i op til 4 uger. Program kaldes populært loppens P-pille. Det slår ikke loppen ihjel, men stopper udviklingen fra æg til larve og fra larve til loppe. Vælger man at bruge Program er det vigtigt at alle dyr i hjemmet behandles. Program findes som tabletter til hund og som mixtur til kat der kommes hen over maden. Til kat kan man også vælge injektion. Det foretages hvert halve år af dyrlægen.

 

Prac-tic Vet til hund:

 

Prac-tic virker virker både forbyggende og behandlende mod lopper og flåter i 4 uger. Prac-tic dræber de voksner lopper indenfor 24 timer før de når at lægge æg og flåterne indenfor 48 timer. Prac-tic findes som pipetter til at dryppe i nakken.

 

Advantage Vet til hund og kat:

 

Advantage virker virker både forbyggende og behandlende mod lopper i 3-4 uger. Advantage dræber de voksner lopper før de bider og loppelarverne i dyrets nære omgivelser. Advantage findes som pipetter til at dryppe i nakken.

 

Seresto til hund og kat:

 

Seresto halsbånd virker både forebyggende og behandlende imod lopper og flåter i 7-8 mdr. Beskytter imod udvikling af loppelarver i dyrenes omgivelser i 10 uger for kat og 8 mdr. for hund. Seresto findes som et halsbånd dyret skal have på.

 

Bravecto til hund:

 

Bravecto virker behandlende imod lopper og flåter i 12 uger. Dræber lopper indenfor 8 timer og på flåter indenfor 12 timer efter indtagelse. Bravecto findes som en tyggetablet, som dyret skal spise.

 

Comfortis til hund og kat:

 

Comfortis virker både forebyggende og behandlende imod lopper  i 4 uger. Comfortis findes som en tyggetablet, som dyret skal spise.

< Tilbage